100 ars banner1.jpg

Feriekolonien

Feriekolonien Lyngborgen

Settlementets feriekoloni Lyngborgen ligger i Ellinge Lyng ved foden af Sjællands Odde og Sejerøbugten. Lyngborgen har siden sin etablering i 1920 fungeret som en traditionel feriekoloni knyttet til Kristeligt Studenter-Settlements sociale og kulturelle aktiviteter på Vesterbro.

Lyngborgen ligger på en 90.000 m2 stor grund beplantet med fyrretræer, lynghede, klitter og en børnevenlig strand. Rundt omkring ligger et stort område med sommerhuse.

Selve Lyngborgen ligger midt i en stor lysning, hvor man kan spille fodbold, volleyball og badminton på græs, eller tennis og basketball på asfalt. Borgen er en firelænget rød træbygning med tårn og port ind til en læfuld gård med bålplads. I vinteren 2003/4 blev den restaureret til helårsbrug, så der nu er en ny stor spisestue, opholdsrum med sofagrupper og en finsk masseovn med bagehylde. 56 køjepladser er fordelt på ni rum, og fælles er et stort køkken med alle faciliteter.

I dag rummer Lyngborgen muligheder for traditionelle koloniophold, mindre konferencer, træningslejr for sportsklubber, familieferie, undervisningsforløb med vægt på naturen m.m. Og sidst, men ikke mindst, naturoplevelser

Det er muligt at leje Lyngborgen og/eller de mindre sommerhuse der ligger i forbindelse med Lyngborgen.

Se meget mere om mulighederne og priserne på Lyngborgens egen hjemmeside: www.lyngborgen.dk

Naturskolen på Lyngborgen Naturskolen-Lyngborgen
I tilknytning til Lyngborgen ligger "Naturskolen" der blev bygget færdig i 2005. "Naturskolen" består af en stor "pyramide-sal", som kan anvendes til undervisning og aktiviteter, indendørs værkstedspladser, med bl.a. aftræk til bål/grill, til naturaktiviteter, depotrum med "naturgrej", toilet og handicaptoilet samt thekøkken-faciliteter.

"Naturskolen" har mange anvendelsesmuligheder:

  • Naturaktiviteter/kurser med vejleder fra Odsherreds Naturskole.
  • Naturaktiviteter på egen hånd - der forefindes forskelligt grej.
  • Undervisning i forbindelse med lejrskoleophold.
  • Diverse former for retreat / meditation / yoga mm.
  • Aktiviteter i forbindelse med foreningsweekend - rytmisk dans, kampsport mm,
  • Naturskolen må ikke anvendes til fester og dans med stilethæle.

Naturskolen kan lejes separat eller i forbindelse med overnatning på "Borgen" eller i "Sommer- og familiehusene".

Ole Sloth oplyser om alle praktiske forhold i forbindelse med udlejningen og booking af både Lyngborgen og Naturskolen.

Kontakt:
Ole Sloth
Tlf.: 33 22 88 20
Mail: This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it

Læs mere om  Naturskolen på: www.naturskolen-lyngborgen.dk

 

 

 


Settlementet, Dybbølsgade 41, DK 1721 København V, Danmark, Telefon 33 22 88 20,
mail This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it

 

 

Bogsalg

Facebook

til vores FaceBook profil

Banner