Frivillig i Rådgivningen - Socialt udsatte borgere har brug for dine kompetencer
Settlementets frivillige rådgivning består af 3 tilbud:
Socialjuridiskrådgivning (åben mandag aften 16.30 - 19.30)
Gældsrådgivning (åben tirsdag og onsdag aften 17.00- 20.00)
Psykologiskrådgivning - efter aftale
Er du socialrådgiver, jurist (eller stud.jur) eller bankrådgiver? Kunne du tænke dig at blive en del af et frivilligt professionelt rådgiverteam, der hjælper socialt nødstedte borgere med at løse og afklare sociale, juridiske problemer og økonomiske problemer?
Du bliver en del af en frivillig og professionel rådgivning, hvor rådgivere arbejder tæt sammen - ofte vil to rådgivere være sammen om en rådgivning - og hvor kontakt og kvalitet i rådgivningen er i centrum.
Du skal have lyst til at engagere dig ca. 3 timer en aften om ugen
Vi tilbyder en god introduktion, supervision, kurser - og sociale arrangementer ligesom en vis oplæring også finder sted.
Specielt for den psykologiske rådgivning må frivillige terapeuter have uddannelse indenfor Sensetik terapi
Frivillighed er en central værdi i Settlementets sociale arbejde. Vi lægger vægt på, at borgerne skal have mulighed for at få rådgivning og samtaler med kompetente rådgivere, som er uafhængige af de offentlige myndigheder eller af kommercielle interesser.
Rådgivningens værdier og metoder
Vores hjælp ydes ud fra det syn, at borgeren har løsningen på problemerne i sig, og at hjælpen fra en rådgiver understøtter borgerens energi i arbejdet med at komme videre.
Vores arbejdsmetode baserer sig på en ærlig og nærværende kontakt med borgeren om det problem, som hun eller han vil have hjælp til. Det er obligatorisk for alle frivillige at deltage i faglig sparring eller supervision.
For mere info kontakt:
Socialjuridiskrådgivning:
This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it
tlf. 3327 9608 eller mobil: 5056 6605
Gældsrådgivning:
This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it
tlf. 3327 9614
Psykologiskrådgivning:
This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it
tlf. 3327 9616
Du kan læse mere om rådgivningen via dette link
Settlementets Rådgivning, Dybbølsgade 41, 1. sal, 1721 København V




