TÆND HÅB FOR MENNESKER RAMT AF UDSATHED

Alt for mange står uden et fællesskab - det kan du ændre på! Bliv medlem af KLUB400 og støt med 40 kr. om måneden.

40 ÅR MED HÅB & HANDLEKRAFT

☆

40 ÅR MED HÅB & HANDLEKRAFT ☆

0
er med til at skabe håb - hvad med dig?

HISTORIEN

I 1986 siden blev der tændt et håb, da Settlementet åbnede de første socialøkonomiske butikker i Saxogade. Midt i fattigfirsernes arbejdsløshed og usikkerhed blev Saxogade starten på en håbefuld bevægelse, hvor nye og rummelige beskæftigelsesindsatser blev forankret i stærke fællesskaber. I dag er Saxogade verdens første og eneste socialøkonomiske gade, og vi bruger milepælen som afsæt for at inspirere, oplyse og skabe møder, der åbner op for nye fællesskaber og tænder håb for mennesker i udsatte positioner - og vi fejrer det hele sammen med dig under navnet HÅB40!

Der findes ingen større forandringskraft end fællesskabet. Det har Saxogade været et levende bevis på i 40 år. Vi ved og insisterer på, at der er plads til alle, brug for alle, og at ingen skal stå alene – og vi holder håbet for hinanden indtil, vi selv kan se og bære det. Siden 1986 har vi været et unikt socialøkonomisk samfund midt på Vesterbro. Et sted, der udefra ligner alle andre butiksgader, men hvor alt fra friskbagte morgenboller i Café Sonja til kunstudstillinger i Laden i Gaden og sene aftenkoncerter under Saxogade Festival skabes af et stærkt fællesskab, der går på tværs af generationer, positioner og livssituationer.  

Saxogade har været trædesten for tusindvis af mennesker, der har haft brug for et sted at lande, lære og vokse for på den måde at finde sin bæredygtige plads i arbejdsfællesskabet. I dag kommer mere end 200 praktikanter i beskæftigelse i en af gadens butikker, og herfra udvikler de deres kompetencer, genfinder troen på sig selv og tager skridt videre mod uddannelse, arbejdsliv og nye og større arbejdsfællesskaber udenfor gaden. Vi bygger på tillid, professionalisme og tætte bånd mellem alt fra kommuner, jobcentre, virksomheder og fonde til det stærke civilsamfund og nære lokalmiljø.  

I 2026 fejrer vi 40 år med Saxogade som et lysende eksempel på, hvordan håb og handlekraft kan vokse ud af stærke fællesskaber, hvordan god forretning og social forandring kan være hinandens forudsætninger i stedet for modsætninger, og hvordan stærke bånd på tværs af samfundets organer kan skabe stærkere rammer, hvor der er plads til alle. Vi fejrer det med håbefulde events og håbefulde historier – og vi fejrer det sammen med dig. 

SAXOGADES TIDSLINJE

HÅBEFULDE HISTORIER #1

HÅBEFULDE HISTORIER #2

MERCHANDISE

  • HÅB40 MULEPOSE

    199 kr.

    Smart og med et KÆMPE hjerte for de mennesker, der ikke lige passer ind i vores kassesystemer - det er, hvad du symboliserer, når du bærer vores HÅB40 muleposer rundt med dig i bybilledet.

    Muleposen kan købes og hentes i Settlementets udviklingskontor mandag - torsdag fra 10.00-15.30 - eller du kan få den gratis ved at melde dig ind i KLUB400.

  • HÅB40 T-SHIRT

    249 kr.

    Der er intet som at bære og være håbet for andre. Køb vores t-shirt og bær den med stolthed over, at du er ambassadør for håbet om et samfund, hvor der er plads til os alle.

    T-shirten kan købes og hentes i Settlementets udviklingskontor mandag - torsdag fra 10.00-15.30.