Julen er hjerternes fest, men december kan også være en svær og ensom tid for mennesker, der kæmper med hjemløshed, fattigdom eller andre sociale udfordringer. Med Settlementets sociale adventskalender kan du være med til at gøre en forskel – og give håb videre til dem, der har allermest brug for det.
Når du støtter adventskalenderen, er du med til at skabe muligheder og nye begyndelser. Din støtte går blandt andet til gratis social- og gældsrådgivning, fællesskaber, der bekæmper ensomhed, hjælp til at komme tættere på job og uddannelse samt julemad, gaver og nærvær til mennesker, der lever i hjemløshed og udsathed.
For håb handler ikke kun om at komme igennem dagen. Det handler også om at kunne se muligheder for en bedre fremtid. Om at mærke, at nogen tror på én, og at man ikke er glemt.
Når du køber den sociale adventskalender, er du med til at gøre håb til handling. Du bestemmer selv beløbet og støtter en ny indsats hver søndag i advent. Betalingen stopper automatisk efter den sidste søndag i advent.
Lad os sammen tænde lys i mørket og give flere mennesker mulighed for at se fremad med håb.
Køb den sociale adventskalender, og vær med til at give håb denne jul.