Gang i Gaden, Settlementets værested, søger en relationsmedarbejder 32 timer om ugen!
Gang i Gaden er et aktivt værested for voksne der lever i udsathed. Vi arbejder relations baseret og helhedsorienteret med afsæt i brugernes egne ressourcer, ønsker og mål.
I Gang i Gaden er der mulighed for at få personlig vejledning og rådgivning omkring sociale, økonomiske og sundhedsmæssige forhold. Tætte relationer, omsorg og nærvær er i højsædet. Du skal trives i et miljø, hvor der ofte er ”gang i gaden”, og hvor dagene aldrig er ens.
Gang i Gaden har fokus på fællesskab, rettigheder og sundhed. Vi holder af at tage på ture i naturen, spise god mad sammen, drikke kaffe og dele hverdagens op- og nedture.
KOMPETENCER & PROFIL
Du er uddannet pædagog eller kommer med anden relevant faglig baggrund
Du har erfaring med at arbejde med voksne, som lever i socialt udsatte livssituationer, og finder det vigtigt at arbejde metodisk på et højt fagligt niveau
Du kan håndtere at arbejde i et miljø, der til tider er konfliktfyldt
Du trives med og motiveres af at arbejde helt tæt på mennesker i svære livssituationer
Du kan bevare ro, overblik og faglig dømmekraft i komplekse situationer
Du kan sætte tydelige og respektfulde grænser samt fastholde en professionel relation, også når mennesker er pressede eller udfordred
VI KAN TILBYDE…
At blive en del af et team på 5 medarbejdere med stærkt sammenhold og god energi
At komme ind i et hus hvor ordentlighed, tillid og faglighed er nøgleord
At arbejde i en organisation, hvor respekten for det enkelte menneske er i centrum
En høj grad af handlefrihed og ansvar
Et sundt arbejdsmiljø
Supervision
Fælles kompetenceudvikling
Rig mulighed for at udvikle dig og øve indflydelse på din arbejdsplads
PRAKTISKE OPLYSNINGER
Stillingen er på 32 timer ugentligt.
Gang i Gaden har åbent mandag kl. 9-16, tirsdag kl. 9-14, onsdag kl. 11-16, torsdag og fredag kl. 9- 14. Derudover vil der være div. møder og praktiske- samt mindre administrative opgaver.
Ansøgningsfristen er d. 7. december kl. 12., ansættelsessamtaler afholdes d. 11. december med mulighed for 2. samtale d. 16. december.
Jobstart d. 1.2.2027
Løn efter aftale.
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte daglig leder Hannah Ince tlf. 2510 4912.
Ansøgning og CV sendes til job@settlementet.dk
Emnefelt udfyldes: Relationsmedarbejder.