H. M. DRONNING MARYS BESØG SAMLEDE VESTERBRO OM HÅBET
Det blev en folkefejring uden lige, da H. M. Dronning Mary gæstede Settlementet og tog del i 40-års fejringen af Saxogade, der siden 1986 har været frontløber for en moderne beskæftigelseindsats.
I 2026 markerer vi 40 år med Saxogade som verdens første og eneste socialøkonomiske gade. Det gør vi under navnet HÅB40, der både tæller håbefulde events, håbefulde fortællinger fra de mennesker, vi er her for hver eneste dag samt vores helt nye privatgiverprogram KLUB400, hvor vi rækker ud til folk og spørger, om de vil være en del af håbet for bare 40 kr. om måneden.
HÅB40 blev skudt i gang med vores jubilæumsavis, som vi uddelte på Enghave Plads d. 1. maj, men d. 20. maj stod den helt store fejring i Saxogade med både taler, folkedans, koncert, fællesspisning, korsang og besøg af Dronning Mary, der både tog del i fejringen og mødte dem, det hele drejer sig om - de mennesker, der hver dag er i beskæftigelsesforløb i gadens 9 socialøkonomiske butikker. Tak til alle, der var indover det store arrangement - og for de flotte ord om vores arbejde af beskæftigelsesborgmester Andres Keil.
Det var en dag til historiebøgerne, men også en vigtig anerkendelse og starten på et nyt kapitel, hvor vi håber, at endnu flere kender til og støtter op om det sociale arbejde, vi hver dag laver i Settlementet.
Fotos: Kongehuset