RUNDVISNING
Book en rundvisning og hør mere om Settlementets indsatser, vores 100-årige historie og Saxogade - verdens første og eneste socialøkonomiske gade!
Oplev Settlementets sociale arbejde og bliv klogere på, hvordan en hel gade kan være med til at skabe fællesskab, muligheder og social forandring.
På en rundvisning i Settlementet får I indblik i mere end 100 års socialt arbejde på Vesterbro. Turen går forbi vores forskellige indsatser, men er fokuseret på Saxogade, hvor forskellige sociale, kulturelle og kommercielle aktiviteter mødes side om side, og hvor størstedelen af hverdagen drives i samarbejde med gadens 80 praktikanter, der er i uddannelses- eller jobafklaringsforløb.
Saxogade er verdens første og eneste socialøkonomiske gade. Her bliver socialt ansvar, fællesskab og økonomisk aktivitet tænkt sammen på en måde, der gør gaden til et levende eksempel på, hvordan sociale indsatser kan være en integreret og moderne del af bylivet.
Undervejs fortæller vi om Settlementets historie og om nogle af de mennesker, tilbud og initiativer, der er med til at gøre en forskel på Vesterbro. I får også indblik i tankerne bag Saxogade og i, hvordan vi arbejder med socialøkonomi og lokale fællesskaber i praksis.
Rundvisningen henvender sig til virksomheder, organisationer, faggrupper, studerende og andre, der er nysgerrige på socialt arbejde, socialøkonomi, fællesskaber og nye måder at skabe social forandring på.
Pris: 3.000 kr. for en gruppe på op til 20 personer. Der kan tilkøbes forplejning fra Café Sonja efter aftale.
Book en rundvisning og oplev Settlementet og Saxogade på tæt hold. Skriv til vores frivillig- og engagementskoordinator, Kristina, på kristina.thuring-moller@settlementet.dk